Femernprojektet er i god form efter et travlt år med hundredvis af møder i Tyskland og tusindvis af dokumenter for at håndtere de mange spørgsmål og krav fra tyske myndigheder, organisationer og borgere. Det har givet os mange travle og spændende timer i året der gik, men resultatet er heldigvis også derefter.
Vi er på vej ind i 2018 med et stærkt fundament. De store entreprenører er som bekendt fundet, den finansielle økonomi er solid og veldokumenteret, den danske VVM-undersøgelse er på plads. Og alle oplysninger peger på, at myndighederne i Slesvig-Holsten udsteder den længe ventede tyske byggetilladelse i 2018.
I 2018 vil vi have fuld fokus på dels at forberede de retssager, som sædvanligvis anlægges mod udstedte byggetilladelser fra de tyske myndigheder, dels at forberede den kommende spændende og komplekse anlægsfase.
Det er begge opgaver, der vil kræve vores fulde opmærksomhed, og som vi glæder os til.
Vi glæder os også til at fortælle og informere meget mere om den kommende tunnel og dens betydning i både Danmark og Tyskland.
Glædelig jul og godt nytår fra alle os i Femern A/S.
Flere lastbiler krydser Femern Bælt
Væksten i antallet af lastbiler, der krydser Femern Bælt pr. døgn, steget med 26 procent siden 3. kvartal 2016. Det viser nye tal fra ITD.
Alle interesserede får mulighed for at være med til at præge fremtidens Femern Bælt Region. Femern Bælt Komitéen afholder konference i forsommeren 2018.
Was verändert sich positiv im Leben der Ostholsteiner durch den Fehmarnbelt-Tunnel? Die Antworten auf diese Fragen stehen im Mittelpunkt der neuen Informationskampagne von Femern A/S.