Kan du ikke se billederne klik her  -  eller afmeld fremtidige mails
 
God sommer
Sommeren står for døren, og Odsherreds strande og sommerhuse fyldes.
Odsherred Kommune ønsker alle en god sommer, som forhåbentlig fyldes med sol, is og dejligt badevand.
 
     
Sommerhusmøde lørdag den 24. august
Lørdag den 24. august er der møde mellem repræsentanter fra Odsherred Kommune og kommunens mange sommerhusejere. Mødet afholdes i Borren i Højby.
Hvis du ønsker at deltage i mødet, skal du inden fredag den 16. august sende en mail til sommerhus@odsherred.dk 
På mødet vil der bl.a være oplæg om naturpleje i sommerhusområder samt oplæg fra politiet om at forhindre indbrud.

 
     
Havmiljøvogter.dk
Havmiljøvogterne er en gruppe af mennesker, som har indvilget i at passe på vores farvande. Så uanset om du sejler, dykker, surfer eller går tur på stranden, er der brug for din hjælp til at melde om olieudslip eller begrænse mængden af havfald.

 
     
Indsats mod indbrud
Som omtalt på sommerhusmødet den 4. maj 2019 og i tidligere udgaver af Sommerhusnyt har Midt- og Vestsjællands Politi et øget fokus på at forhindre indbrud i Odsherred. Du kan læse mere om politiets råd til boligejere og finde kontaktinformationer på lokalbetjentene nedenfor.

 
     
Det står så grønt, det er så kønt, men ...
Den sidste måneds fantastiske vejr med skift mellem regn og høj sol får haverne til at vokse med lynets hast. Det betyder, at skraldemændene rigtig mange steder har svært ved at komme frem og hente affaldet. Kommunens affaldsteam drukner i anmeldelser om manglende beskæring, især på de smalle sommerhusveje, hvor manglende udsyn til sidespejlene giver alvorlig risiko for trafikulykker. På denne side kan du læse mere om reglerne, og se en film om hvorfor det er så vigtigt, at du beskærer HELT ind til skel:

 
     
Verdensmålene set fra Odsherred
Lørdag den 29. juni sætter Odsherred Kommune igen fokus på FNs verdensmål, denne gang om emballager. Det foregår kl. 10-14 ved Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter, Idrætsvej 2, Hørve. Du kan bl.a. møde Katrine Bille fra Ramasjang og hente gode værdier fra genbrugsstationen i Fårevejle. Der sættes fokus på emballager og plastik med en familiekonkurrence med flotte præmier og klimaforkæmperen Jacob Antvorskov fortæller om Den Overflødige Indkøbsvogn.

 
     
Folkemødet i Odsherred
Årets Folkemøde i Odsherred afholdes lørdag den 7. september på Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, 4560 Vig.
Temaet for Folkemødet i Odsherred er FNs Verdensmål.

 
     
Odshædring
Hele Odsherreds prisfest foregår i år fredag den 8. november 2019 i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter. Du kan nu komme med forslag til prismodtagerne.

 
     
Geopark Festival
Årets Geopark Festival finder i år sted i dagene 1.-4. august. Festivalen fejrer områdets rige historie, mangfoldige kultur og alsidige natur.