Kan du ikke se billederne klik her  -  eller afmeld fremtidige mails
 
Sommerhusnyt er tilbage efter sommerferien
I dette nyhedsbrev kan du læse mere om den kommende affaldsordning for sommerhuse, sommerhuskloakering, badevand m.m.
 
     
Sortering af affald
Hvad skal man egentlig gøre af overskydende ketchup, salat og benene fra kyllingen? Fra efteråret skal de sorteres som madaffald, for her får du ny todelt skraldespand i dit sommerhus. Så kan du tage de gode vaner med på ferie.
I midten af august modtager alle sommerhusejere brev i deres e-boks, der fortæller mere om udrulningen.
Den nye skraldespand kommer i oktober og november. Sammen med spanden får du også en informationspakke, som kommer til at hænge nede i beholderen, så den ikke er synlig udefra.

 
     
Sommerhusmøde
Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig mødet mellem repræsentanter fra Odsherred Kommune og kommunens sommerhusejere, så er sidste frist fredag den 16. august. Tilmeldingen sker ved at sende en mail til sommerhus@odsherred.dk 
Hvis du har temaer, som vi kan behandle på kommende møder eller i et nyhedsbrev, er du ligeledes velkommen til at sende en mail.

 
     
Aktiviteter for 60+ 

26 foreninger og organisationer har tilbud om aktiviteter for 60+-årige i åbent hus-ugerne 36 og 37 for at øge samvær og fællesskab, livsglæde og motion.

 
     
Sommerhuskloakering
Gravemaskinerne ruller ind på Hønsinge Lyng i september, og Odsherred Forsyning forventer at anlægsarbejdet er færdigt i slutningen af 2021.
På Vig Lyng og Ellinge Lyng går Odsherred Forsyning i gang med opmålinger, forundersøgelser og projektering i løbet af efteråret 2019

 
     
Rød vimpel markerer dårlig badevandskvalitet
Kyst & Strand mærkningsordningen for Odsherreds badestrande bliver suppleret med en rød vimpel, når badning frarådes.