Kan du ikke se billederne klik her  -  eller afmeld fremtidige mails
 
God påske til alle
Dette bliver det sidste nyhedsbrev inden påske.
Vi ved endnu ikke, hvordan situationen er på den anden side af helligdagene, men Sommerhusnyt vender stærkt tilbage.
Hvis du stadig vil følge med i håndteringen af Corona i Odsherred kommune henviser vi til kommunens Facebook-side og https://www.odsherred.dk/nyheder/covid-19

Del gerne nyhedsbrevet med dine naboer og i grundejerforeningen.

God påske og pas på hinanden.

 
     
Udvis samfundssind ved brug af genbrugspladser
Genbrugsstationerne er åbne igen. Men det er vigtigt, at vi alle sammen udviser tålmodighed, tager hensyn til hinanden og ikke mindst til medarbejderne på genbrugspladserne. Det betyder blandt andet, at du skal overveje vigtigheden af at komme af med dit affald lige her og nu, eller om det kan vente nogle dage.

 
     
Regler for afbrænding af haveaffald
Genbrugspladserne er nu blevet åbnet med stram adgangskontrol mv. Opfordringen er stadig at du kun bør køre på genbrugspladsen, hvis du har et uopsætteligt behov. Af den grund skal du dog ikke lade dig friste til at afbrænde haveaffaldet.

 
     
Anbefalinger til apps
De lange dage i sommerhuset betyder for mange familier ekstra skærmtid til børnene. Bibliotekerne i Odsherred har samlet en række anbefalinger til apps som både er underholdende og lærerige.

 
     
Pas på ved brug af ukrudtsbrænder
En ukrudtsbrænder er et godt værktøj til at få bugt med ukrudtet i indkørslen eller mellem fliserne på terrassen, men desværre er det også et værktøj, der er skyld i mange brande hvert eneste år. Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber giver derfor her nogle gode råd til dig, så du ved hvordan du bruger ukrudtsbrænderen rigtigt, før du går i gang med havearbejdet.

 
     
Nyt fra Odsherred Havne
Forårsklargøringen af både er i fuld gang på Odsherred Havne, men for at mindske smittefaren af Corona-virus bedes alle, der opholder sig på havnene følge myndighedernes anbefalinger til god afstand m.v.
Havnekontorerne i Nykøbing, Rørvig og Havnebyen er lukket for personlig henvendelse indtil videre. Med samme begrundelse er vi desværre også nødt til at holde de offentlige toiletter lukket indtil videre.
Havnenes medarbejdere er på arbejde og kan kontaktes på telefon 7020 3838. Der er til sæson 2020 endnu enkelte ledige pladser i Nykøbing og Havnebyen, primært til mindre både. Send en mail til odsherredhavne@odsherred.dk, hvis du er interesseret.

 
     
Grundejerforeninger indstillet til pris
Miljø- og Klimaudvalget har efter anbefaling fra Grønt Råd Odsherred indstillet tre grundejerforeningers - Gyvelbugten, Klitrosebugten og Tornerosebugten - naturplejeprojekt ved Sjællands Odde til 15. Juni Fondens Naturpris 2020. Vi krydser fingre for dem.