Kan du ikke se billederne klik her  -  eller afmeld fremtidige mails
 
Husk myndighedernes anbefalinger
Det ser ud til, at solen igen kommer til Odsherred i weekenden, hvilket er skønt. Samtidig ser vi også, at smittetallet for corona stiger i Danmark. Husk derfor at følge myndighedernes anbefalinger om god håndhygiejne og at holde afstand m.m. På den måde sikrer vi, at alle kan nyde resten af sommeren.
Fortsat god sommer.
 
     
Fra waste til wow
Til næste års Geoparkfestival vil du kunne se et kunstværk fremstillet af affald opsamlet i naturen og på strandene i Odsherred. Værket skal bl.a. skabes af den lokale miljøkunstner Maj D.

 
     
Mange nye boliger i Odsherred
Der er gang i byggeriet af nye boliger i Odsherred. I de kommende år gennemføres mere end 25 byggeprojekter med over 500 potentielle boliger. Området tilbyder dermed boliger af mange forskellige typer, der passer til alle faser af livet.

 
     
Husk at beskære ind til skel
Vi oplever desværre stadig, at grundejere ikke beskærer deres træer og buske. Vi har omdelt huske-flyers og flere gange omtalt problemerne i Sommerhusnyt. Alligevel er der, de seneste tre uger, sendt 170 nye påbud ud.
Vi ved godt, at vi har mange meget smalle sommerhusveje, men netop derfor er der ekstra behov for at holde øje med beplantningen.
I øjeblikket er der sommerhuse, der ikke får hentet affald, fordi andre på vejen ikke får beskåret deres beplantning i tide. Det er selvfølgelig utilfredsstillende.
Er du en af de berørte, har du to muligheder: Køb ekstra sække til affaldet - www.odsherred.dk/ekstra-saekke - eller kør din skraldespand frem på vejen og stil den et sted, hvor skraldemanden kan komme til at tømme den.
Kommer du ikke regelmæssigt i dit sommerhus, så få en nabo eller lokal havemand til at holde øje med dine træer og buske for dig.
Vi beklager naturligvis, når påbuddene bliver sendt til den forkerte ejer, så er du naturligvis altid velkommen til at give os besked, så vi kan få rettet op på fejlen.

 
     
Grundejere hjælper med naturpleje
Naturen i Odsherred er unik og heldigvis er vi mange, som gerne vil passe på den. Flere grundejerforeninger gør en aktiv indsats og udfører naturpleje og er på den baggrund med til at hjælpe de truede og sjældne arter i Odsherred. Her kan du læse om et af de seneste projekter.